Hunden Saraya ville ikke forlade babyen og kan have reddet ham


Dobermann hund sammen med en baby i en familie

Nogle gange er det en hund, der først opdager, at noget er galt. I Somerset i England begyndte dobermannen Saraya pludselig at opføre sig anderledes omkring Kim Reynolds’ lille søn Alexander. Hun ville ikke slippe ham af syne, og hun virkede urolig på en måde, familien ikke havde set før. Det blev starten på en tur til hospitalet, som kan have gjort en stor forskel.

Hunden, der ikke ville give slip

Ifølge Washington Post, hvis artikel også er bragt af NZ Herald, jamrede og luskede Saraya rundt ved den lille dreng og slikkede ham i ansigtet. Kim Reynolds’ mor var på besøg den dag og lagde også mærke til hundens adfærd.

“Min mor sagde: Hvad er der galt med Saraya i dag?”, fortæller Kim Reynolds i artiklen (oversat fra engelsk).

Senere på dagen begyndte Alexander at skrige og græde uafbrudt. Nu stod det klart for hans mor, at noget ikke var, som det skulle være, og at hundens uro måske havde en grund.

Et hjerte, der slog alt for hurtigt

På hospitalet fandt lægerne ud af, at drengens hjerte slog langt over 200 slag i minuttet. Personalet prøvede flere metoder for at få pulsen ned, og til sidst virkede en medicin. Familien blev derefter indlagt på børneafdelingen i to nætter.

Diagnosen var Wolff-Parkinson-White syndrom, en medfødt hjertetilstand, som kan give farlige hjerteslag. Kim Reynolds havde aldrig hørt om den, og den var ikke blevet opdaget ved fødslen eller ved tidligere hospitalsbesøg.

Lægerne har sagt, at Alexander på sigt kan få brug for et indgreb. Indtil videre får han medicin i form af betablokkere, som hjælper hjertet med at holde en rolig rytme.

“Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket”

Kim Reynolds er ikke i tvivl om, at Saraya spillede en rolle. “Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket”, siger hun (oversat fra engelsk). Hun understreger også, at Saraya hverken er trænet eller registreret som hjælpehund. Hun er en helt almindelig familiehund.

Eksperter, som avisen har talt med, er forsigtige. Det er ikke fastslået, hvordan en hund kan opfange den slags, og hvor ofte det sker. Men for moren er erfaringen tydelig, og hendes råd til andre forældre er enkelt: “Stol altid på din mavefornemmelse. Det er bedre at være på den sikre side.”

Det minder om en anden historie, vi har fortalt, hvor en pige ringede efter hjælp, da buschaufføren ikke fik luft. Også dér handlede det om at handle, når noget ikke føles rigtigt.

Når opmærksomhed redder liv

Historien handler både om en hund og om en mor, der lyttede. Hun tog signalet alvorligt og kørte af sted i stedet for at vente og se tiden an. Det samme gjaldt i historien om Ariana på 16 år, der reddede en baby kort efter sit førstehjælpskursus.

Også i historien om hunden LouLou, der ventede efter lavinen i Alaska, er det tydeligt, hvor tæt et bånd der kan være mellem mennesker og hunde.

Ifølge den britiske organisation Tiny Tickers bliver omkring ét ud af 100 babyer født med en hjertetilstand, og mange opdages ikke i tide. Derfor kan det gøre en forskel at kende sit barn godt og tage små ændringer alvorligt. I dag er der i Somerset en lille dreng, som er under behandling, og en dobermann, som har fået ekstra mange kærtegn.

Kilde: NZ Herald / The Washington Post: Her dog sensed something was wrong with her baby. It may have saved his life


Like it? Share with your friends!